Projekter

Denne side indeholder særlige undervisnings-forløb, som kun lejlighedsvis udbydes af Skramloteket. Har du spørgsmål til de tre projekter er du velkommen til at kontakte os. 


Elektromagnetisk sommerfugl

Niveau: 3. klasse

Byg en elektromagnetisk sommerfugl på et sømbræt. Eleverne øver loddeteknik og monterer diverse elektriske komponenter på deres opstilling. Den elektromagnetiske sommerfugl viser sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Apparatet kan derfor bruges som udgangspunkt til at tale om H.C. Ørsteds store opdagelse - elektromagnetismen.

Elektromagnetisk Sommerfugl

 

Ultralydsdetektor

Niveau: 8. - 9. klasse

En ultralydsdetektor er et apparat til at detektere lydbølger med frekvenser højere end 20.000 Hz. Dvs. lydbølger som ikke kan høres af det menneskelige øre. Det var den biologen Lazzaro Spallanzani, der i 1790’erne bemærkede, hvordan flagermus bruger ekkolokalisering til at manøvrere gennem luften og opdage føde. Det var dog først i 1880, da Pierre og Jacques Curie opdagede krystallers piezoelektriske egenskaber, at vi mennesker begyndte at udvikle ultralydsteknologien. I piezoelektriske materialer opstå en elektrisk spænding, hvis materialet udsættes for mekanisk stress - og omvendt vil materialet ændre facon, hvis det udsættes for spænding. Under 1. verdenskrig formåede Paul Langevin at udnytte denne egenskab. Ved hjælp af krystalmikrofoner kunne man lytte efter højfrekvente lydreflekser fra omgivelserne og derved detektere fjendens ubåde.

I Skramlotekets ultralydsdetektor bruges det syperheterodyne blandingsprincip til at detektere højfrekvente lydbølger i omgivelserne. Det kan fx være de lyde som flagermus udsender, når de skal orientere sig. De højfrekvente lyde opfanges af en mikrofon, som omdanner bølgerne til elektriske svingninger der forstærkes op. Herefter blandes det indkommende signal med frekvensbølger frembragt af ultralydsdetektorens oscillator. Differensen mellem signalet og detektorens frekvensbølgerne bliver således omsat til lydbølger, som kan opfattes af det menneskelige øre. Den oscillator, som Skramloteket anvender, genererer frekvenser mellem 30.000-90.000 Hz.

Ultralyd

 

Fotofon

Niveau: 8. - 9. klasse

En fotofon er et apparat til overførsel af lyd ved hjælp af lys. Alexander Graham Bell opfandt fotofonen allerede i 1880, men den blev ingen succes i sin samtid, da man på daværende tidspunkt ikke kunne forstærke lyd. Fotofonen blev dog videreudviklet ad flere omgange, fx i forbindelse med 2. Verdenskrig, hvor tysk militær udnyttede at man med en fotofon kunne sende signaler, som var svære at opfange og afkode for de allierede styrker. Fotofonteknologien er grundlaget for nutidens trådløse transmission af data, hvor digitale signaler sendes som lysglimt gennem lysledere, der består af glastråde.

Den fotofon, som Skramloteket har udviklet, består af to fortrykte printplader – en sender og en modtager. Senderapparatet tilkobles høretelefonindgangen på en mobiltelefon. Når der afspilles musik på mobilen, omsættes lydens elektriske svingninger til svingninger af lys. De to apparater placeres med en passende afstand imellem hinanden. De udsendte lysbølger opfanges nu af en lysfølsom modstand i modtagerapparatet. I modtagerapparatet omformes det svingende lys til elektriske svingninger, som herefter forstærkes, så musikken kan høres på en tilsluttet højttaler. I Skramlotekets fotofon foregår således en analog datatransport ved hjælp af lys. 

Fotofon