CORONA

Update

Efter en længere periode uden børn på Skramloteket, er vi nu igang igen og vi er fuldt booket hele 20/21 skoleåret. 

Corona pausen er blevet brugt på at få ryddet godt op i gemmerne, så fremtidig rengøring lettes, herudover har vi fået sat sprit dispensere op flere steder for at gøre det nemmere, at sørge for at hygiejnen er i top.

Rent praktisk har vi også ændret på udførslen af forløbene ved at dele hver klasse i to, således at halvdelen kommer mandag/tirsdag og resten onsdag/torsdag. Dette betyder at eleverne typisk får en dag mindre på Skramloteket men til gengæld er der så mere plads og tid til hver enkelt elev når de er her.

Når der er hold på besøg benytter vi ydermere diverse værnemidler (masker, visir og afskærmning) for at undgå smittesituationer. På den måde kan vi sikre helbredet både for de besøgende og os, selv så fortsat kan holde åbent.