En fotofon er et apparat til overførsel af lyd ved hjælp af lys. Alexander Graham Bell opfandt fotofonen allerede i 1880, men den blev ingen succes i sin samtid, da man på daværende tidspunkt ikke kunne forstærke lyd. Fotofonen blev dog videreudviklet ad flere omgange, fx i forbindelse med 2. Verdenskrig, hvor tysk militær udnyttede at man med en fotofon kunne sende signaler, som var svære at opfange og afkode for de allierede styrker. Fotofonteknologien er grundlaget for nutidens trådløse transmission af data, hvor digitale signaler sendes som lysglimt gennem lysledere, der består af glastråde.
Den fotofon, som Skramloteket har udviklet, består af to fortrykte printplader – en sender og en modtager. Senderapparatet tilkobles høretelefonindgangen på en mobiltelefon. Når der afspilles musik på mobilen, omsættes lydens elektriske svingninger til svingninger af lys. De to apparater placeres med en passende afstand imellem hinanden. De udsendte lysbølger opfanges nu af en lysfølsom modstand i modtagerapparatet. I modtagerapparatet omformes det svingende lys til elektriske svingninger, som herefter forstærkes, så musikken kan høres på en tilsluttet højttaler. I Skramlotekets fotofon foregår således en analog datatransport ved hjælp af lys.
Med støtte fra Novo Nordisk Fonden har Skramloteket udviklet et undervisningsforløb om fotofonteknologien. Fotofonteknologien er hjertet i den moderne kommunikation, hvad angår mobiltelefoni, streamingtjenester og alt hvad internettet i øvrigt kan tilbyde af dataoverførsel. Dette emne er derfor yderst aktuelt og meget relevant for eleverne. Derudover kan fotofonen bruges som et afsæt til at udfolde emnet i fysik/kemi, biologi, geografi, teknologi og samfundsfag. Undervisningsforløbet kan dermed styrke elevernes evner indenfor natur- og teknikområdet, således at flere vælger at arbejde med det fællesfaglige fokusområde.
I fysik/kemi kan fotofonen bruges til at arbejde med fænomener som lys og lyd, herunder almen bølgeteori samt lysets partikel- og bølgenatur. I biologi kan fotofonen sammenlignes med mennesker og dyrs lysfølsomme ”modtager” - øjet, og man kan tale om øjets evolution og opbygning. I geografi kan man med fotofonen som udgangspunkt tale om det globale kommunikationsnetværk og FN’s verdensmål, der bla. omhandler infrastruktur og adgang til information via internettet for mennesker i udviklingslande. I teknologi vil det være oplagt at tale om lyslederteknologi, mens man i samfundsfag kan diskutere fordele og ulemper ved masseovervågning. Fotofonens samfundsmæssige relevans er i den kontekst yderst aktuel – senest afspejlet i den omdiskuterede sag omkring samarbejdet mellem det danske og det amerikanske forsvars efterretningstjenester.
Skramloteket udbyder lejlighedsvis 3-dags undervisningsforløb i fotofonteknologien for lærere, samt elever i folkeskolens afgangsklasser.
For lærere som overvejer at inddrage forløbet i deres undervisning kan Skramloteket kontaktes ift. materialer og vejledning på skram@skramloteket.dk.
Du kan læse mere om fotofonprojektet i vores folder og downloade et kompendie om fotofonen som kan inddrages i undervisningen.
DOWNLOAD FOLDER
Skramlotekets folder om fotofonen
DOWNLOAD FOTOFON KOMPENDIUM
Fotofon kompendie
Printvenlig version af kompendiet
DOWNLOAD EKSTRAMATERIALE
Cellebiologi, genetik & evolution
Printvenlig version af ekstramaterialet